Forside      Intro      Sætlisten      Kend din drue      Live      Soundtrack      Nytbrev      Shoppen      Lux vine   

KEND DIN DRUE


Styrkometer Røde vine:
 
 
Vi har forsøgt at lave en slags skala over druernes styrke i den færdige vin, så man også på den måde kan adskille Backstages forskellige vine – og af den vej forhåbentlig få en god fornemmelse af, hvor stærk en vin man foretrækker. Vi har inddelt de mest populære og udbredte druer på en syv skala der ser ud som følger:
 
  1. Pinot Noir, Nebbiolo, Barbera
  2. Merlot, Sangiovese, Malbec, Zinfandel, Primitivo
  3. Cabernet Sauvignon, Tempranillo, Brunello, Callet
  4. Cabernet Franc, Corvino (Amarone), Mantonegro
  5. Shiraz/Syrah
  6. Grenache
  7. Mourvèdre/Monastrell, Carignan

Musikalsk har vi genreopdelt de røde druer i:

Pop - styrke 1 + 2
Rock - styrke 3, 4 og 5
Heavy - styrke 6 + 7
 

 
Generelt:
 
Styrken gælder for dyrkning i vindruens "hjemland". Ved dyrkning i andre lande med anden temperatur og andre jordbundsforhold ændres vinens udtryk og dermed dens styrke. Eksempelvis er Pinot Noir, fra druens hjemland Frankring, styrkemæssigt at placere under 1 (men kan dog komme op mod 3 ved brug af sen høst og lavt udbytte), hvorimod Pinot Noir dyrket i Sydafrika vil starte ved styrke 3.
 

 
Styrkometer hvide vine:
 
 
Her har vi igen inddelt druerne fra 1 – 7, men hos hvidvinene er 1 i stedet symbol på en meget sød og dessertagtig vin, mens 7 er tildelt de meget tørre og skarpe vine.




 
  1. Eiswein (laves oftest på Riesling), Sauternes, Vendanges Tardive, Semillon
  2. Gewürtztraminer
  3. Auxerrois, Muscat, Viognier
  4. Chardonnay, Pinot Gris, Premsal
  5. Rivaner
  6. Sauvignon Blanc,Grüner Veltliner
  7. Müller-Thurgau

Farve: fra gul over til dyb grøn

Styrken gælder for dyrkning i vindruens "hjemland". Ved dyrkning i andre lande med anden temperatur og andre jordbundsforhold ændres vinens udtryk og dermed dens styrke.

Eksempelvis er Chardonnay, dyrket i druens hjemland Frankrig, styrkemæssigt at placere under 4, men kan dog blive sødere endnu, dyrket under andre himmelstrøg og jordbundsforhold. Generelt kan man også sige, at jo senere druerne høstes, jo mere restsukker bliver der i vinen, der dermed bliver endnu sødere.

Musikalsk har vi her genreopdelt hvide i:

Pop - styrke 1 + 2
Rock - styrke 3, 4 og 5
Heavy - styrke 6 + 7
 

 
Headache-o-meter
 
 
Svovlindhold, sulfitter og SO2 er det samme i relation til vin – og helt generelt kan man regne med at tømmermændene falder med indholdet af SO2. Fri SO2 er den aktive SO2 (der evt. kan lugtes og smages). Total SO2 er: den frie SO2 + den bundne (fikserede) SO2.

Du kan som et fingerpeg regne med, at jo mindre indholdet af SO2 er – jo mindre er også dine tømmermænd dagen efter. Derfor har vi kaldt vores SO2 måler for ”Headache-o-meter”.

I EU tillades i rødvin maksimalt 160 mg/liter eller 0,16 g/liter, 210 mg/l i tør hvid og rosé, 260 mg/l i sød hvid og rosé, dog op til 400 mg/l -0,4 g/l- i visse meget søde bordvine som Sauternes mv. I forsøg har man vist, at mennesker kan påvise svovl ved doser ned til 100 mg/l i rød og 200 mg/l i hvid. Dette tal omfatter både fri svovldioxid (som er den aktive del) og den i reglen største del, som har bundet sig til andre stoffer i vinen.
 
 
Der arbejdes i EU på at lave et SO2 niveau for økologisk og biodynamisk dyrkede druer – og her er et foreslag at SO2 indholdet max. må være 120 mg/l for røde vine og det har vi så valgt som slutpunkt for det grønne område på vores Headache-o-meter for røde vine. For hvide og rosé vine går Headache-o-meteret til 270, med grøn grænse ved 210 mg/l.

Se også her et tre uddybende film med vores gode ven ”The Wine Panda” – aka Jørgen Krüff, en af landets største eksperter omkring økologiske og biodynamiske vine.

Berlingske Tidendes vinekspert Søren Frank lavede tilbage i 2003 en større artikel kaldet ”Hvad har de puttet i vinen?”, om svovl og andre tilsætningsstoffer og om disses betydning for vinen og smagen af den.
 
>> Artiklen kan læses her...

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 
     
(C) 2010 Backstagewine.com